Europa har fostret nogle af de mest succesfulde og toneangivende filmskabere i hele filmhistorien. Siden slutningen af 1920'erne har de sat tydelige aftryk på Hollywood med nyskabende fortællestil og særlige filmiske greb.
Gennem kunstneriske strømninger som den franske nybølge og det nye tyske film, har disse særkender udviklet sig og fået nyt liv hos nutidens europæiske instruktører. Resultatet er værker, der fortsat overrasker og begejstrer både publikum og kritikere, og som holder fast i den stilistiske og ofte normbrydende tradition, der kendetegner europæisk filmkunst.
Men hvem er pionererne inden for både klassisk og moderne europæisk film? Klik dig videre og mød Europas mest originale og visionære instruktører.