København er kendt for sit frie sind. Én dag sidder du på en hyggelig café og nyder en cappuccino, den næste cykler du gennem byen mod stranden for en dukkert, og i weekenden kan du være på vej ud i naturen med teltet under armen. Med bæredygtighed som livsstil, arkitektur der skiller sig ud, og en kultur- og musikscene i konstant udvikling, er det ikke så mærkeligt, at hovedstaden kaldes et kreativt kraftcenter.
Men intet sted i byen mærker man den frie ånd stærkere end i Christiania. Fristaden, der blev skabt i starten af 70’erne, da en gruppe unge brød ind på et nedlagt kaserneområde, er i dag vokset til et sprudlende kvarter fyldt med farverige huse, kunst og en livsstil, der nægter at indordne sig under de almindelige regler.
Går du en tur gennem Christiania, møder du et levende eksperiment i frihed – lige så anderledes og fotogent, som det er fascinerende. Klik videre i galleriet, og oplev det selv!