Mellem år 800 og 1000 begyndte de store byer i de sydlige mayanske lavlande at gå i opløsning. Befolkningstallet faldt, monumentbyggeriet stoppede, og magten rykkede nordpå. Hvorfor det skete, er stadig et af arkæologiens største mysterier, og forskere har i mange år diskuteret flere forskellige teorier lige fra krige til politiske alliancer.
Nye analyser af en stalagmit i Mexico tyder dog på, at det skyldes én specifik årsag: klimaet. Sporene viser, at gentagne tørkeperioder i regntiden, hvor én af dem varede i hele 13 år, faldt sammen med store politiske omvæltninger. Det tyder på, at mangel på regn havde afgørende betydning for mayaernes sammenbrud.
Undersøgelsen viser også, hvordan naturen selv gemmer disse spor fra historien. Stalagmitter kan afsløre detaljer, der har været skjult i tusindvis af år. Klik videre i galleriet for at lære mere om de mexicanske huler, der gemmer på detaler om de om tørkeperioder, som førte til mayaernes undergang.